28. marts 2024

Roskilde: En 67-årig mand blev dræbt på stedet, da to varebiler kørte frontalt sammen på Frederiksborgvej ved Risø.

Kort før klokken 17 blev politi, ambulance og redningsmandskab kaldt ud til en ulykke, hvor tre biler var impliceret.

Ulkken skete, da en 55-årig mand kom kørende mod nord af Frederiksborgvej i sin varebil og af ukendte årsager overskred kørebanen spærreflader og forsatte over i modsatte kørebanehalvdel. Her blev han ramt frontalt af en anden varebil, ført af en 67-årig mand, som kom kørende mod syd.

Den 67-årige blev dræbt ved sammenstødet og erklæret død af en læge, som tilfældigvis kom forbi stedet. Med i bilen havde den 67-årige en ti år yngre passager, som blev kørt til Køge Sygehus til behandling for sine kvæstelser.

Den 55-årige fører af varebilen, der kom over i den forkerte vejbane, blev med politieskorte bragt til Rigshospitalets Traumecenter til behandling for sine kvæstelser.

Sammenstødet var så voldsomt, at motorblokken fra en af varebilerne blev revet ud af bilchassiet og ramte en personbil, der kørte ad Frederiksborgvej i sydlig retning. Bilens fører, en 27-årig mand og hans kvindelige passager slap begge uskadt fra mødet med motorblokken. Men hans bil fik dog skader.

Frederiksborgvej var afspærret i næsten 2,5 time mens redningsmandskabet arbejdede på stedet.

De pårørende til 67-årige trafikdræbte mand er underrettet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.