29. marts 2024

Korsør: To 22-årige mænd blev lørdag klokken 23.30 overfaldet af tre unge mænd på Nygade i Korsør.

De to 22-årige, som er fra henholdsvis Sorø og Korsør, blev i første omgang antastet af de tre overfaldsmænd, som kom kørende i en sølvgrå Skoda. Herefter overfaldt de tre mænd de 22-årige, som blev slået og truet med bl.a. en kniv til at udlevere mobiltelefon, sko og jakke.

De tre unge gerningsmænd beskrives som:

A) 15-16 år, af tyrkisk eller arabisk afstamning, talte dansk, ca. 160 cm høj, spinkel, mørkt karseklippet hår med antydning af hanekam, iført blå Adidasbluse, jeans og Nikesko.

B) ca. 17-19 år, af tyrkisk eller arabisk afstamning, talte dansk, ca. 170 cm høj, almindelig af bygning, iført gul og sort Adidasjakke, brune bukser.

C) ca. 20-21 år, af tyrkisk eller arabisk afstamning, talte dansk, ca. 150 cm høj, almindelig af bygning, kort mørkt karseklippet hår, iført skjorte og marineblå cargobukser.

Politiet hører gerne fra vidner til episoden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.