24. april 2024

Maribo: Beboerne i nabohusene blev evakueret, da der natten til søndag udbrød brand i en lagerbygning på Nystedvej i Maribo.

Alarmen indløb kl. 01.28 og da politi og brandvæsen kort efter nåede frem til stedet, kunne de konstatere at der var gasflasker i bygningen. Kort efter eksploderede gasflaskerne og derfor valgte politiet og brandvæsnet at evakuere personerne på stedet og beboerne fra fire nærliggende huse.

Ingen personer kom til skade ved branden.

Slukningen af branden fortsatte natten over, og efterslukningsarbejdet forsatte til søndag formiddag.

Politiet er nu i færd med at fastlægge brandårsagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.