19. april 2024

Hele landet: Hjemløseavisen Hus Forbi forlader Danske Bank.

Hos Hus Forbi mener man ikke, at Danske Bank tager sit sociale ansvar alvorligt og derfor vil avisen ikke længere være kunde i banken.

Samtidig opfordrer avisen til solidaritet med de svageste.

Bestyrelsen for foreningen bag hjemløseavisen Hus Forbi, har besluttet at vende Danske Bank ryggen. Hus Forbi flytter snarest muligt sine aktiviteter til en bank, der ikke opkræver gebyr af de fattigste borgere for at have en ganske almindelig basiskonto.

– Det er vort håb, at virksomheder og foreninger, der ønsker en social og etisk profil vil følge vort eksempel og flytte deres konti”

Socialt og etisk ansvar
– Hus Forbi kan ganske enkelt ikke samarbejde med en bank, der som Den Danske bank ikke vil leve op til det sociale ansvar, som Hus Forbi mener de bør påtage sig. siger formand for bestyrelsen, Ole Skou.

– Det kan godt være, at gebyret ikke er nogen herregård for store dele af den danske befolkning, men for en hjemløs er der tale en ganske betragtelig del af den samlede indtægt, slutter Ole Skou.

Senest opdateret kl. 14.34: Citat af Ole Skou er blevet præciseret efter henvendelse fra Hus Forbi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.