18. april 2024

Slangerup: En 93-årig mand er blevet overført til Rigshospitalets Traumecenter efter han blev fundet i et brændende hus.

Klokken 00.38 i nat blev politi og brandvæsen sendt til en brand i et hus på Langdyssen i Buresø.

På gulvet fandt brandfolkene den 93-årige mandlige beboer, som var væltet og havde og havde fået forbrændinger og røg i lungerne.

Han blev i ambulance kørt til sygehuset og efterfølgende overført til Rigshospitalet Traume, da det viste sig at skaderne var værre end først antaget.

Branden var opstået da manden tændte op i en brændeovn. Her havde nogle gløder antændt noget papir, der lå på gulvet udenfor ovnen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.