Skævinge: Det gik voldsomt for sig, da to mænd tidligt i morges forsøgte at røve et supermarked på Hovedgaden i Skævinge.
Klokken 06.11 i morges fik politiet en anmeldelse om røveri mod supermarkedet.
To mænd havde var kommet ind i forretningen, hvor de sparkede døren ind til et toilet og trak her en 52-årig kvindelig ansat ud. Den ansatte blev bagbundet med strips og tape.
Gerningsmændene forsøgte at komme ind i et pengeskab på stedet. Da det ikke lykkedes kørte de væk i en sølvgrå BMW.
De to gerningsmænd beskrives som:
A: mand, anden etnisk herkomst end dansk, 175-180 cm, tørklæde for munden, iført sort tøj, lyse sko,
og
B: mand, anden etnisk herkomst end dansk, 175-180 cm, tørklæde for munden, iført sort tøj, mørke sko.