25. april 2024

Musse: To mænd fra Nykøbing F. er blevet anholdt efter et færdselsuheld i Musse på Lolland.

Uheldet skete kort før klokken 16.30, da de to mænd kom kørende i en VW ad Sakskøbingvej i Musse. Bilens fører – en 30-årig mand – mistede herredømmet voer bilen og skred gennem en have og ind i hus, hvor bilen brød i brand.

De to mænd gik fra stedet, men blev fundet af politiet på en naboejendom hvor de begge blev anholdt.

Ilden i bilen blev slukket, inden den kunne nå at brede sig.

En alkometertest afslørede, at den 30-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og det viste sig, at han i forvejen var frakendt kørekortet.

Den bil, de var forulykket i, var ikke indregistreret eller forsikret, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel og for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring.

Da han blev visiteret fandt betjentene et gram hash og 0,1 gram ecstasy, og den 30-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.