29. marts 2024

Hornsherred: TV2s nye fritids- og friluftslivskanal, TV2 Fri, skal sende to timer dagligt fra et hus i Hornsherred.

De to timers daglige direkte tv skal handle om have, mad, gør-det-selv, vejr, bolig, natur, dyr, hobby, forbrugertests og meget mere.

Huset, som fremover hedder Fri Huset, ligger ifølge TV2 med udsigt til Isefjorden. Men den præcise beliggenhed ønsker TV2 at holde for sig selv – ihvertfald lidt endnu.

– Ejendommen og dens særlige beliggenhed giver fantastiske programmæssige muligheder for TV 2 Fri, siger Maiken Wexø, der er kanalchef for TV 2 Networks og dermed også for TV 2 Fri.

– Vi glæder os til at komme i gang med at plante urtehaver og prydhaver og sætte huset i stand – og i det hele taget boltre os på de mange dejlige kvadratmeter. Vi håber, danskerne vil følge tæt med i udviklingen af huset og tage stedet til sig som deres eget fristed, siger Maiken Wexø.

Udsendelserne fra Fri Huset bliver nogle af kanalens fyrtårnsprogrammer. De skal produceres af produktionsselskabet Eyeworks.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.