26. april 2024

Hvalsø: En poistolbevæbnet mand røvede torsdag eftermiddag Spar Nords filial i Hvalsø.

Røveriet skete kort før klokken 18, da en ca. 30-årig mand kom ind i banken, hvor han med en stor sølvfarvet pistol truede personalet til at udlevere et endnu ikke opgjort beløb.

Pengene blev lagt i en sort skuldertaske på ca. 40 x 50 cm, som røveren havde medbragt. Derefter stak gerningsmanden af fra stedet, formentligt i et mørkt køretøj af hatchback model ad Holbækvej i ukendt retning.

Røveren beskrives som: Mand, kraftig af bygning, ca. 30 år, 175-180 cm høj, dansktalende, lys i huden, bred over næseryggen.

Han var iført sort tophue, der var foldet, sort tørklæde for næse og mund, todelt sort kraftig nylonjakkebuks, jakken forsynet med hvid kant omkring overarmene samt ukendt logo på venstre overarm, samt hvid kant på skulderbladet, der fortsatte på tværs af ryggen, hvid/grå handsker (formentlig dot-handsker).

Midt- og Vestsjællands Politi hører gerne fra borgere, som har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.