24. april 2024

Jyderup: Fredag aften kort efter klokken 18 fik en Guldsmed i Skarridsøgade i Jyderup besøg af en tyv.

Tyven brugte en bushammerlignende genstand til at knuse udstillingsdiskens glas, hvorefter han stjal forskellige armbånd og halskæder i guld.

Tyven løb hurtigt ud af butikken og forsvandt i ukendt retning. Han havde ikke truet med noget under tyveriet. Tyven blev beskrevet som: mand, dansker/østeuropæisk, ca. 30 år, ca. 180 cm høj, mellemblond hår, grå kasket, blå/grå jakke, mørke bukser, sorte handsker, bærende på en gul/sort pose – muligvis en Netto-pose.

Politiet og politihunde ledte efter manden i området uden at finde tyven eller tabte tyvekoster.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.