29. marts 2024

Lille Skensved: Politiet blev kort før klokken 21 i aftes kaldt ud til Dagli’Brugsen på Hovedgaden i Lille Skensved, hvor der netop havde været røveri.

En 12-årig dreng var kommet ind i forretningen, hvor han med en hardballpistol havde truet sig til udlevering af kontanter.

Udenfor forretningen ventede en 11-årig dreng, og de løb fra stedet sammen.

Under flugten skød den ene dreng 3-4 skud med hardballpistolen efter et vidne.

Begge de unge røvere blev dog kort efter truffet og tilbageholdt af politiet, ligesom en tjenestehund fandt udbyttet, der var smidt i en hæk.

De to drenge blev afhørt under overværelse af deres forældre og de sociale myndigheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.