19. april 2024

Sorø Kommune vil nu fortælle sine kontanthjælpsmodtagere hvad reglerne siger, hvis man f.eks. vinder den store gevinst i Lotto. Foto: Nationalbanken.

Sorø Kommune vil nu fortælle sine kontanthjælpsmodtagere hvad reglerne siger, hvis man f.eks. vinder den store gevinst i Lotto. Foto: Nationalbanken.

Sorø: Sorø Kommune har valgt at iværksætte en oplysningskampagne over for kommunens kontant-hjælpsmodtagere for at gøre borgerne opmærksomme på de regler der gælder hvis man som kontanthjælpsmodtager vinder i lotto eller på anden vis kommer til penge.

Derfor vil alle kommunens ca. 600 kontanthjælpsmodtagere i den næste tid modtage et brev hvor de bliver mindet om at de har pligt til at oplyse det til kommunen, hvis de kommer til penge.

– Mange tænker måske ikke over at en lotterigevinst, en præmie i form af en rejse eller en ting (for eksempel en fladskærm), eller sågar et forbrugslån alt sammen tæller som formue i forhold til reglerne om kontanthjælp. Men som kontanthjælpsmodtager er der meget klare grænser for hvor mange penge man må have ved siden af den hjælp man får fra kommunen. Helt konkret må man max have 10.000 kroner, siger Mette S. Kristensen fra Sorø Kommunes Borgerservice og fortsætter:

– Vi vil gerne hjælpe borgerne med at undgå ubehagelige overraskelser, så nu skriver vil til samtlige kontanthjælpsmodtagere og minder dem om deres oplysningspligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.