Kioskejer skudt i hovedet




Københav: En 48-årig mandlig kioskejer, blev i nat skudt i hovedet på klods hold.

Den 48-årige, der er pakistansk statsborger, havde netop forladt sin kiosk “Engkiosken” på Enghavevej på Vesterbro. Da han rydsede Enghavevej i retning mod Matthæusgade blev han kontaktet af en mand og der var, ifølge politiet, tilsyneladende en kort ordveksling mellem de to, inden den 48-årige fortsatte til fods af Matthæusgade.

Gerningsmanden fulgte efter den 48-årige, og 100 m efter krydset Enghavevej/Matthæusgade gik gerningsmanden op på siden af den 48-årige og rettede og affyrede et skydevåben mod hovedet af denne.

Den 48-årige kioskejer blev ramt af et skud i tindingen og faldt død om på fortovet.

Politiet var fremme ved gerningsstedet mindre end et minut efter hændelsen, men da var gerningsmanden i mellemtiden flygtet til fods ad Enghavevej i retning mod Enghave Plads, hvor politiets spor forsvinder.

Politiets teknikere bekræfter, at der kun er afgivet et skud, idet der kun er fundet et projektil og et patronhylster.

Københavns Politi afviser mistanke om rovmord, idet forretningens omsætning er konstateret tilstede.

Politiet forsøger nu at finde motivet til drabet gennem afhøring af familie, venner, vidner og forretningsforbindelser.

Gerningsmanden beskrives som: A: Mand, ca. 185 cm. høj, muskuløs af bygning, iført en hvid hættetrøje, og mørke benklæder.

Politiet hører gerne fra vidner og andre, der ligger inde med oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.