20. april 2024

Rønnede: En 56-årig mand fra Faxe blev onsdag aften kort efter klokken 19 anholdt af politiet og sigtet for spirituskørsel.

Politiet var kort forinden blevet kaldt til et mindre færdselsuheld på Gl. Næstvedvej ved Rønnede.

En bil var kørt af vejen og var havnet i indkørslen i et blomsterbed ved en ejendom. Selv om føreren af bilen energisk forsøgte at få bilen fri, lykkedes det ikke, og vidner nappede nøglerne fra bilen og tilbageholdt føreren, til politiet kom.

Den 56-årige fører viste sig at have en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt. Han blev efter uheldet kørt til et rutinetjek på Køge sygehus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.