18. april 2024

Ishøj:Et par er i dag dømt for at have bedraget 64 personer i handler på internettet.

Ikke mindre end 64 gange er det lykkes for et 23-årigt par fra Ishøj at fuppe handlende på internettet. De kontaktede private købere, som annoncerede efter specifikke varer på nettet, og tilbød dem varen.

Det drejede sig om alt mellem himmel og jord som bøger, musik, sengetøj, en fryser, en tv-serie, tennisudstyr, en computer, legetøj, tegneserier og forskelligt elektronik.

Købere fra hele landet overførte penge til parret, men de fik aldrig deres varer.

Efter anmeldelser indledte Københavns Vestegns Politi en efterforskning, som først førte til parret og dernæst til deres mange andre ofre.

I dag idømte Glostrup Ret parret hver tre måneders betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste. De modtog straffen og skal nu betale pengene tilbage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.