28. marts 2024

Terslev: Fredag klokken 18.55 var Dagli’Brugsen på Årløsevej i Terslev udsat for røveri. To mænd kom ind i butikken, og med et oversavet jagtgevær truede de personalet til at udlevere kassebeholdningen.

Det var formentlig de samme røvere, som kort forinden havde begået røveri mod Dagli’Brugsen i Ørslev ved Ringsted. Efter røveriet forsvandt gerningsmændene i en Ford Escort stationcar, som blev fundet brændende på p-pladsen ved Gisselfeld klokken 20.37.

De to røvere beskrives som

A. Mand, talte dansk uden dialekt, ca. 20-25 år, omkring 180-185 cm høj, alm. af bygning. Han bar en sort ”North Face” jakke med hætte, slidte blå cowboybukser. Iført sort maskering og hvide dot-handsker. Han medbragte et oversavet jagtgevær.

B. Mand, talte dansk uden dialekt, ca. 20-25 år, omkring 185-190 cm høj, kraftig til muskuløs af bygning. Iført sort hættetrøje med hvid ”graffiti” skrift på mave og hætte og mørke bukser. Iført sort maskering og grå handsker med sorte gummi håndflader.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.