16. april 2024

Taastrup: Borgmester Michael Ziegler tog det første spadestik til Taastrups nye butikscenter: Taastrup Torv.

Spadestikket blev taget ved en festlig ceremoni i går, hvor også snoren til Taastrups nye busterminal blev klippet. Busterminalen er nu overdraget til busselskabet Movia.

Centret får 8000 kvadratmeter butikker, bl.a. en H&M tøjforretning og et Kvickly varehus. Ovenpå bliver der etableret 30 boliger og gratis parkering. På det centrale torv bliver der mulighed for at lave udstillinger og tilbyde udeservering.

Dagligt får centret mere end 10.000 besøgende, hvis tog- og buspassagerer medregnes. Derfor kalder borgmesteren Taastrup Torv for ”byens nye mødested og ansigt udadtil”.

Det billede bekræfter Claus Schovgaard Rasmussen, senior developer hos CASA Ejendomme:

– Beliggenheden, mellem stationen og Taastrup Hovedgade, er rigtig god, og her bliver masser af liv, når handlende, cafégæster og de mange rejsende mødes omkring torvet.

CASA Ejendomme er bygherre på projektet sammen med Sophienberg Ejendomsudvikling. Taastrup Torv ventes færdigt i efteråret 2013.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.