19-årig fik tæsk efter diskussion




Køge: To mænd er blevet varetægtsfængslet, sigtet for kvalificeret vold mod en 19-årig mand fra Roskilde.

Lørdag morgen kort før klokken otte kørte politiet ud til en lejlighed på Norgesvej i Køge, hvor en 19-årig mand fra Roskilde var blevet udsat for vold under ophold på en bekendts bopæl.

Den 19-årige og to andre mænd var efter en bytur begyndt at diskutere, hvilket endte med, at den 19-årige blev tildelt nogle knytnæveslag og slået med et stumpt redskab.

Den 19-årige blev af en tilkaldt ambulance kørt til behandling på skadestuen, og politiet anholdt de to overfaldsmænd – en 20-årig mand fra Roskilde og en 26-årig mand fra Køge.

En 19-årig kvinde uden fast bopæl, som havde været til stede under volden, blev også anholdt, men løsladt efter nogle få timer, da hendes rolle i sagen var blevet klarlagt.

De to anholdte mænd blev fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre lørdag middag og varetægtsfængslet til den 2. august 2012.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.