24. april 2024

Slagelse: To drenge på 16 og 17 år blev tidligt tirsdag morgen anholdt og sigtet for tyveri knallerter.

Politiet havde forinden fået en anmeldelse om, at der lå to knallerter i Klokkestøbergade i Slagelse, og mens betjentene natten til tirsdag var i færd med at tjekke knallerterne på stedet, dukkede de to fyre frem.

De kunne ikke helt forklare sig, men erkendte, at de sammen havde stjålet knallerterne i Slagelse for nogle dage siden, og derfor blev de to anholdt og taget med til afhøring på politistationen i Slagelse.

Deres forældre blev underrettet, og begge blev løsladt efter afhøring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.