19. april 2024

Ballerup: I går morges måtte politiet rykke ud til et røveri i en daglivarebutik på Egebjerg Bygade i Egebjerg ved Ballerup.

En 32-årig mand fra Ballerup havde stjålet en Nivea deodorant til en værdi af 15 kr. fra butikken. Da personalet konfronterede manden med tyveriet, truede han med, at han havde en kniv, hvorefter han rakte hånden ned mod sin pose. Røveren blev tilbageholdt indtil politiet kom frem til stedet og anholdte ham. Fordi han havde truet personalet, var tyveriet ikke længere blot et tyveri, men røveri, hvilket han blev sigtet for.

Den 32-årige blev taget med til politigården i Albertslund, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.