20. april 2024

København: Natten til lørdag sendte politiet flere patruljer til Amagertorv, hvor ca. 150 personer med tilknytning til Hells Angels og Black Cobra opholdt sig.

Ifølge Københavns Politi bar mange af bandemedlemmerne rygmærker og en del var også iført skudsikker vest.

Da politiet ankom til stedet splittede bandemedlemmerne sig op i mindre grupper, og flere begyndte at løbe fra stedet.

En større gruppe på ca. 30-40 personer blev “indrammet” i Silkegade og ca. 25 blev fulgt til Gothersgade.

En stor gruppe bandemedlemmer blev observeret løbende ad Frederiksborggade mod Dr. Louises Bro, hvilket fik politiet til at afspærre broen for at hindre personerne i at trænge ind på Nørrebro og dermed Blågårds Plads.

Bandefolkene blev visiteret og tjekket i Kriminalregistret. I forbindelse med visitationerne fandt politiet 4 knive og 2 skruetrækkere som hittevåben.

En person blev bidt af tjenestehund i forbindelse med tilbageholdelsen, oplyser Københavns Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.