Melding om skud affyret i Askerød




Greve: Klokken 23.39 torsdag aften fik politiet flere henvendelser via 112 om, at der var hørt 3-5 skud omkring Stamhuset/Kildehuset i Askerød i Greve.

Fra stedet var kørt en sort personbil i høj fart.

Politiet kørte til stedet og afspærrede området, så de indledende undersøgelser kunne gå igang. Blandt andet blev der brugt tjenestehunde til at finde spor i området.

Kort efter midnat traf politiet i Ølby-området en personbil svarende til den bil, som var set køre fra Askerød. Politiet foretog anholdelse af de tre mænd i bilen – en 21-årig og en 23-årig fra Køge og en 20-årig fra Valby, da de kunne mistænkes for en relation til skudepisoden.

Politiet vil undersøge gerningsstedet i Askerød nærmere i dag, ligesom de anholdte vil blive afhørt i løbet af dagen.

123456789

Skriv et svar