Mand sigtet for 21 indbrud




Næstved: En 33-årig mand fra Næstved blev mandag klokken 18.15 anholdt i sin lejlighed i centrum af Næstved. Han sigtes for 21 indbrud i Næstved og Fensmark.

Den 33-årige blev anholdt, efter at en borger i en forretning i Næstved genkendte nogle playstationspil, som var blevet stjålet i forbindelse med et indbrud et par uger tidligere. Politiets efterforskning førte frem til den 33-årige, og ved en ransagning af hans adresse blev der fundet tyvekoster fra flere andre indbrud. Sagen skal nu efterforskes nærmere.

123456789

Skriv et svar