Nyt og bedre internet i S-toget

af

fredag 27 januar, 2012 Kl. 17:31   ·   0 kommentarer

Storkøbenhavn: I løbet af foråret ruller en ny og forbedret udgave af Fri Internet ud i S-togene. Det nye internet har øget båndbredde, bedre dækning og så er det nemmere at logge sig på

Nu er en aftale på plads med Commute Media, og S-togs kunder kan så småt begynde at bruge Fri Internet i S-toget fra ultimo marts.

- Kunderne har efterspurgt øget båndbredde og bedre dækning. Det får de sammen med en simplere løsning til at logge sig på. Og så har vi udnyttet de teknologiske muligheder, så nettet kan blive opgraderet i takt med, at teleselskaberne gør det muligt at gå over til 4G. Så det nye Fri internet i S-toget bliver nemmere og bedre, siger salgsdirektør i S-tog Niklas Marschall.

Det nye internet bliver gradvist installeret i alle S-tog fra slutningen af februar, og i slutningen af marts vil det være installeret i halvdelen af alle 135 S-tog. Kunderne kan bruge internettet, så snart det er installeret i det pågældende tog. Det vil fremgå af skærmene i S-toget, når der er installeret internet, og 1. juni vil der være nyt Fri Internet i alle S-tog.

Internettet bliver installeret i S-togene gradvist, når de er forbi værkstedet, så der ikke skal tages S-tog ud af drift.

Fremtidssikret løsning
Den nye løsning er en 3G-løsning, men den er forberedt til 4G, og kan transformeres til dette i takt med at teleselskaberne tilbyder det.

- Jeg er glad for, at det er blevet muligt at finde en løsning. De nødvendige sikkerhedsgodkendelser og kontraktforhandlingerne har taget tid, men til gengæld har vi fået en fremtidssikret løsning til den rigtige pris, siger Niklas Marschall.

Nemt at logge på
Både i installationsperioden og når internettet er installeret i alle S-tog, bliver det nemt at logge på. Der vil være information i S-togene om, hvordan man gør.

Når den endelige løsning er på plads i alle S-tog 1. juni, skal man, første gang man logger på, opgive e-mailadresse og mobilnummer. Derefter vil man automatisk komme på S-togets net, hver gang man er i S-toget og åbner sin browser.


Læsernes kommentarer (0)





Nyheder

Ville ikke betale for taxa og smadrede bilrude

Rolf Larsen

Slagelse:_ En 30-årig mand fra Slagelse prajede i nat ved to-tiden en taxa i Nærum og bad chaufføren køre ham til Slagelse, hvor den 30-havde penge til turen. Da de nåede frem til den 30-åriges adresse, have han imidlertid alligevel ikke penge til at betale taxachaufføren med. Under diskussionen om betalingen knuste ...

Brand i dobbelthus

Rolf Larsen

Næstved: Politi og brandvæsen blev i nat ved 2.30-tiden i nat sendt ud til en brand i et dobbelthus på Østerskovvej i Lov. Ilden startede i carporten og bredte sig til et skur og tagkonstruktion. Efter en times tid havde brandfolkene fået flammerne under kontrol, og der var heldigvis ingen, der kom ...

Ung mand taget med et kvart kilo hash

Rolf Larsen

Næstved: En 21-årig mand fra Næstved er blevet sigtet for salg af euforiserende stoffer. Den 21-årig blev standset af en politipatrulje, da han kom kørende i bil ad Hvedevænget i Næstved. Betjentene undersøgte både manden og bilen nærmere og fandt godt 250 gram hash. Fundet gjorde, at den 21-årige blev anholdt og ...