28. marts 2024

Hørsholm: En bus med omkring 40 børnehavebørn forulykkede i dag ved 16-tiden på Isterødvej ved Hørsholm i Nordsjælland.

Ingen børn omkom i ulykken, men en del børn er kvæstet. Alle børn, både kvæstede og uskadte, køres til henholdsvis Rigshospitalet og Hillerød Sygehus til tjek og behandling. Alle berørte forældre til børn fra Østerfælled Børnehus er informeret om ulykken, opyser Københavns Kommune.

Bussen kørte med børn fra udflytterbørnehaven Østerfælled Børnehus på Østerbro i København, da den tilsyneladende var involveret i en færdselsulykke med en personbil. Bussen kørte efterfølgende ud over en skrænt ved broen, hvor Isterødvej føres over Damsholtevej.

Bilist dræbt i ulykken
En bilist er dræbt. Ifølge flere medier var bilisten muligvis ifærd med en overhaling over dobbeltoptrukne linjer, da den ramte bussen. Denne oplysning er dog ikke bekræftet af politiet.

Redningsmandskabet og politiet arbejder her til aften fortsat på stedet for at klarlægge årsagen til den voldsomme ulykke.

Netavisen Sjælland følger situatioen…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.