18. april 2024

Næstved: En 22-årig kvinde fra Næstved fik sent fredag aften frarøvet sin bil.

Den 22-årige var netop steget af toget på Næstved Station og var igang med at afise sin parkerede bil, da en ung mand satte sig ind i bilen, truede hende med en kniv og kørte væk.

Den 22-årige kvinde løb hen til en taxa, og forklarede, hvad der var sket.

Taxachaufføren kunne stadig se den stjålne bil og kørte derfor efter, mens politiet blev alarmeret.

Et par minutter senere brændte den unge røver imidlertid koblingen af i den stjålne bil og måtte efterlade den i et lyskryds.

Kort efter lykkedes det politiet at anholde røveren, der er 16 år og fra Stege samt hans 17-årige kammerat, der er fra Vordingborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.