Slangerup Brugs skiftet til SuperBrugsen




Slangerup: En af Danmarks største brugsforeninger vender tilbage til Coop. Skiftet skaber boom i medlemmer
En af Danmarks ældste og største brugsforeninger, den 106 år gamle Slangerup Brugsforening, har skiftet facadeskiltene ud her ved årsskiftet.

Butikken er efter 20 år vendt tilbage til Coop, og er nu blevet en del af Danmarks største kæde af supermarkeder, SuperBrugsen.

Det vil blive fejret med fuld musik fra 1. februar.

Men allerede nu oplever kunderne store forandringer i butikken i form af mange nye varer, som har været efterspurgt længe. Det er mærker som Änglamark, Cirkel Kaffe – og så er det ikke mindst mange nye økologiske varer. Samtidig er der kommet nye varegrupper som børnetøj, cykler og et større udvalg af isenkram i butikken.

– Det er et meget stort projekt at skifte fra en kæde til en anden, både med hensyn til nye varer og nye systemer. Men det er gået godt, kunderne har taget godt imod skiftet og de nye varer, siger uddeler Peter Nielsen, SuperBrugsen Slangerup.

Butikken er en selvstændig brugsforening, ejet af de cirka 2000 lokale medlemmer. Det tal er siden skiftet blev kendt, og der har været et boom i antal nye medlemmer, hvor over 600 nye er kommet til.

Det er de samme 126 medarbejdere, der er i butikken, der fortsat er under ledelse af Peter Nielsen.

Skiftet markeres med stor åbningsfest, der begynder 1. februar. Her vil der bl.a. være gratis kaffe og friskbagt morgenbrød fra klokken 7 og frem til butikken officielt indvies af SuperBrugsens kædedirektør Michael Løve kl. 9.00.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.