20. april 2024

15-årige Maria Louise Kristensen forlod hjemmet den 28. december og er ikke set siden. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi.

Midt- og Vestsjællands politi efterlyser den 15-årige Maria Louise Kristensen, som onsdag den 28. december 2011 om aftenen forlod sin bopæl i Højby i Odsherred.

15-årige Maria Louise Kristensen forlod hjemmet den 28. december og er ikke set siden. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi.

Sidste livstegn er fra torsdag den 29. december 2011, hvor Maria Louise Kristensen var i telefonisk kontakt med en veninde.

Den bortgåede pige beskrives som: 15 år, 176 cm høj, spinkel af bygning, brunt langt hår. Hun var på tidspunktet for sin forsvinden iført en grå løstsiddende bluse, hvid jakke med to brune og orange striber, lyseblå cowboybukser med huller og sorte støvler (Se foto nedenfor).

Maria Louise Kristensen har et dagligt behov for medicin, som hun ikke har medbragt. Hun er dog ikke i livsfare på grund af den manglende indtagelse af sin medicin.

Politiet og familien er bekymrede for Maria Louise Kristensen og ønsker nu offentlighedens hjælp til at få oplysninger om hendes opholdssted, så hun kan komme tilbage til sin bopæl.

Oplysninger om pigens opholdssted bedes givet til Lokalpolitiet i Nykøbing Sjælland, tlf. 4635 1448.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.