19. april 2024

Odsherred: Midt- og Vestsjællands politi har i dag løsladt to mænd, der er sigtet i en sag om voldtægt og drab på et spædbarn i Egebjerg.

De to mænd, der er 49 og 64 år år og fra Egebjerg i Odsherred kommune, har siden den 5. november i år været varetægtsfængslet, sigtet for henholdsvis drab, voldtægt samt anden kønslig omgang med barn under 12 år og for voldtægt samt anden kønslig omgang med barn under 12 år.

Politiet har foretaget omfattende efterforskning med utallige afhøringer, ligesom der har været iværksat omfattende tekniske undersøgelser af et grundstykke i Egebjerg i Odsherred.

Under efterforskningen er der ikke identificeret yderligere gerningsmænd, ligesom de tekniske undersøgelser ikke yderligere har bestyrket mistankegrundlaget mod de to fængslede.

Selvom de to mænd nu er blevet løsladt, så opretholder politiet sigtelserne mod dem, ligesom politiet fortsætter sin efterforskning i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.