29. marts 2024

Sorø: En 30-årig mand og en 34-årig mand fra henholdsvis Kalundborg og Nyborg blev kort før klokken et i nat anholdt af politiet.

Betjentene ville standse den 30-åriges køretøj, som manden kørte i på Bromme Østermark i Munke Bjergby. Manden havde ikke i sinde at standse, men efter en mindre eftersættelse endte jagten i en nærliggende skov.

Her stak både føreren og den 34-årige passager af fra bilen, mens sidstnævnte dog blev standset i forsøget.

Føreren derimod blev ved hjælp af hunde fundet godt 300 meter fra stedet, hvor han lå og gemte sig i et krat.

Han blev blandt andet sigtet for kørsel i frakendelsestiden, kørsel i påvirket tilstand og samtidig havde han 1,0 gram hash på sig, hvilket han også fik en sigtelse for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.