29. marts 2024

Asnæs: I går omkring klokken 10 skete et færdselsuheld på Rødhøj i Asnæs.

En 64-årig mand fra Grevinge i personbil kørte i vestlig retning og foretog en overhaling af en lastbil og opdagede under overhalingen en modkørende personbil.

Den 64-årige forsøgte at forhindre kollision ved at køre ud på cykelstien, men det samme gjorde den modkørende og bilerne kørte frontalt sammen på cykelstien. Den modkørende personbil blev ført af en 69-årig mand fra Ellinge Lyng.

Den 69-årige og dennes passager, en 65-årig kvinde fra Ellinge Lyng, blev kørt på sygehus med alvorlige skader.

Den 64-årige kom efter politiets oplysninger kun lettere til skade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.