26. april 2024

Shahid Raza Chaudhry efterlyst til drab i Høje Gladsaxe. Foto: Københavns Vestegns Politi

Shahid Raza Chaudhry efterlyst til drab i Høje Gladsaxe. Foto: Københavns Vestegns Politi
Gladsaxe: Københavns Vestegns Politi efterlyser den 35-årige pakistaner Shahid Raza Chaudhry. Han mistænkes for at stå bag drabet på en 45-årig mand i Høje Gladsaxe.

Torsdag den 10. november kl. 00.15 blev en 45-årig mand fundet i en blodpøl tæt på sin bopæl i Høje Gladsaxe. Han blev dræbt med adskillige slag i hovedet – formentlig med en ratlås.

Efter drabet flygtede to personer fra stedet i en sølvgrå taxa. Fredag aften blev føreren af taxaen anholdt. Lørdag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Glostrup Ret og varetægtsfængslet i fire uger.

Politiet efterlyser den anden person i taxaen. Det drejer sig om den 35-årige Shahid Raza Chaudhry, som politiet mistænker udførte drabet.

Shahid Raza Chaudhry er pakistansk statsborger. I 2002 fik han afslag på asyl i Danmark og har siden boet i Italien. Han har gyldigt italiensk ID og italiensk arbejds- og opholdstilladelse

Ifølge vidner har han opholdt sig illegalt i landet siden marts/april i år – angiveligt boet og opholdt sig i Tingbjerg.

Motivet til drabet skyldes formentlig hævn. Eftersøgte har tidligere arbejdet for dræbte, og de har tidligere haft voldelige sammenstød. Shahid Raza Chaudhry var således i kontakt med politiet den 3. november i år i forbindelse med en voldsepisode i Tingbjerg.

Shahid Raza Chaudhry efterlyses også internationalt.

Billede af ratlås magen til det formodede, efterlyste gerningsvåben til drabet i Høje Gladsaxe. Foto: Københavns Vestegns Politi

Københavns Vestegns Politi efterlyser også gerningsvåbnet – formodentlig en ratlås (se billede). Finder man en ratlås i området Høje Gladsaxe, bedes man rette henvendelse til efterforskningsleder Københavns Vestegns Politi på telefon 4386 1448.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.