28. marts 2024

Nu kan man lege King Kong og ud fra Københavns Rådhus eller Godzilla og trampe på Rundetårn. Københavns mest markante tårne er nemlig blevet samlet som legeplads i Fælledparken – dog i en noget mindre skala.

– Den nye Tårnlegeplads er helt fantastisk. Børnene kan boltre sig i et minikøbenhavn og samtidig lære lidt om byens berømte tårne. Jeg ville ønske, vi havde sådan en, da jeg var barn. Så det er sjovt at give min niece på 6 år og alle andre børn den mulighed, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal, der i onsdags havde taget sin niece med til indvielsen af byens nye Tårnlegeplads.

Tårnlegepladsen er en interaktiv legeplads bygget op omkring fem af Københavns mest markante tårne: Vor Frelsers Kirke, Rådhustårnet, Rundetaarn, Marmorkirken og Børstårnet. Tårnene udgør rammerne for en legeplads, der bl.a. ved hjælp af teknologi, lægger op til høj fysisk aktivitet, stor interaktion mellem børnene og et tvist af konkurrence.
Blandt mange ting, kan børnene lege elektronisk fangeleg over Børstagene, løse en rebus i Rundetaarn eller tale som en politiker fra Rådhustårnet.

Legepladsen er en rigtig københavnerlegeplads, der også lægger op til, at børnene bliver klogere på de historiske facts om byens tårne.

Legepladsen finder man ved i det hjørne af Fælledparken, som vender ud mod Frederik V’s Vej og Blegdamsvej

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.