23. april 2024

Rødby Færge: Søndag formiddag kørte to franske taxaer i land i Rødby Færge fra færgen fra Tyskland.

En rutinemæssig stikprøvekontrol viste, at passagererne i de to taxaer ikke havde gyldig legitimation, og de blev derfor anholdt og taget med til afhøring i udlændingekontrolafdelingen i Maribo.

Der var tale om otte afghanske drenge i alderen 15-17 år. Chaufførerne i de to biler, der var franske statsborgere på henholdsvis 27 og 28 år, blev anholdt og sigtet for menneskesmugling.

I retten i Nykøbing blev de begge varetægtsfængslet frem til den 4. oktober.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.