25. april 2024

Tølløse: To maskerede mænd røvede lørdag aften en Fakta forretning i den Midtsjællandske by Tølløse. Det skriver Holbaekonline.dk

Der var to ansatte på stedet og den ene var ved at gå, da de to røvere henvendte sig i forretningen. Røverne beordrede begge ansatte ned på gulvet og de blev derefter bundet med gaffatape på hænder og fødder.

Røverne forlod stedet med dagens omsætning i en bordeauxrød Peugeot 306 af ældre årgang. Bilen var forsynet med et sæt nummerplader udenpå de originale – registreringsnummer ukendt. En lyshåret medgerningsmand ventede efter det oplyste i bilen som chauffør.

Bilen kørte efter røveriet først ad Tølløsevej vej mod vest – herefter formodes den at være kørt mod nord til Skovvejen til Holbækmotorvejen og videre i retning mod Roskilde.

Ifølge Holbaekonline.dk lykkedes det de ansatte at komme fri ved egen hjælp efter ca. 10 minutter efter røveriet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.