26. april 2024

Marielyst: Sammen med SKAT, fødevarestyrelsen og redningsberedskabet havde politiet i går mellem klokken 16.15 og 22.05 en kontrolaktion i Marielyst.

I alt 19 restaurationer og beværtninger blev besøgt. SKAT registrerede fire steder med manglende kontrol med ansatte, en pølsesælger fra Tyskland, der solgte pølser fra et mobilt salgssted, og som ikke var momsregistreret.

Fødevarestyrelsen gav indskærpelser over for fem steder vedrørende hygiejne-, vedligeholdelses- og godkendelsesforhold.

Redningsberedskabet havde få anmærkninger til et par steder med uhensigtsmæssig placering af gasflasker, manglende flugtvejsskilte m.v.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.