19. april 2024

Vemmelev: I nat klokken 02.50 bemærkede en politipatrulje en varebil, som holdt i Borgergade i Vemmelev, med fire mænd ved bilen.

Betjentene besluttede at tjekke sagen, og det viste sig, at der var pumpeudstyr, to olietønder og en beholder med omkring 750 liter diesel i varerummet.

De fire mænd, der er i alderen 19-41 og fra Korsør og Vemmelev, blev anholdt og sigtet for tyveriet. De afhøres i øjeblikket på politistationen i Slagelse, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.