20. april 2024

Marielyst: En 25-årig mand fra Nykøbing blev klokken 02.30 i nat anholdt og sigtet for vold mod sagesløs.

Den 25-årige var på Klub Kiwi på Marielyst Strandvej i Marielyst, hvor han efter en kort ordveksling med en anden 19-årig gæst, pludselig gav ham to knytnæveslag i ansigtet.

Politiets specialpatrulje, som var på stedet, anholdt umiddelbart efter overfaldet den 25-årige. Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi oplyser, at han formentlig fremstilles i grundlovsforhør senere i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.