Vidner efterlyses til knallertsammenstød




Sorø: Politiet søger vidner til en færdselsulykke hvor en 11-årig dreng blev ramt af en scooter.

Onsdag klokken 13.40 blev en 11-årig dreng fra Sorø ramt af en modkørende mand på scooter, da de kom kørende ad en dobbeltrettet cykelsti på Ringstedvej i Sorø.

Både den 11-årige og knallertkøreren væltede ud mod vejbanen, hvor en bilist stoppede op. Bilisten talte kort med knallertkøreren, som kort efter kørte væk. Bilisten sikrede sig, at der var tilkaldt hjælp, hvorefter han også kørte fra stedet.

Drengen måtte efterfølgende en tur på skadestuen til tjek for sine skader.

Politiet hører meget gerne fra bilisten, der stoppede op, fra andre vidner og fra knallertkøreren, der beskrives som ca. 20 år, karseklippet hår og dansk.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.