28. marts 2024

Korsør: To betjente gjorde i går en heltemodig indsats, da de sprang i vandet og reddede en kvinde.

Politiet fik i går eftermiddag kort før klokken 17 en anmeldelse om at to mænd og en kvinde, der tilsyneladende ikke var helt appelsinfrie, havde entret en båd, som lå fortøjret i Korsør Havn. Anmelderen var nervøs for, at de tre skulle finde på at sejle skibet.

På baggrund af anmeldelsen, kørte to betjente til stedet, men da det kvindelige medlem af det maritime trekløver så ordensmagten, sprang hun i havnen. Uden større betænkning sprang de to betjente i vandet efter hende og fik reddet den 41-årige lokale kvinde i land.

Hun var noget kold efter turen i vandet, så derfor måtte hun en tur på Slagelse sygehus for at blive tjekket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.