Skoleklasse i havsnød på Roskilde Fjord




Kr. Hyllinge: En skoleklasse fra Albertslund måtte onsdag eftermiddag reddes i land efter de var kommet i problemer under en kanotur på Roskilde Fjord. Det skriver Hornsherred Avis.

Børnene var ude med deres klasse og sejle i kanoer, da de åbenbart blev overrasket over blæsten på fjorden. De lå få hundrede meter fra land ud for Lyndby i det sydlige Hornsherredog kunne ikke få de fire kanoer ind.

Lejre Brandvæsen satte to redningsbåde i vandet og der blev tilkaldt både ambulancer og politi til stedet.

Søværnet Operative Kommando, SOK, blev alarmeret og ville sende en helikopter til stedet, men det lykkedes at få børnene i land inden helikopteren kom i luften.

Politiet er ved at foretage nærmere undersøgelse af hændelsen, oplyser vagtchef Henrik Møller Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.