26. april 2024

København: En 29-årig mand fra København er blevet idømt 40 dages ubetinget fængsel for at have kørt omfattende erhvervskørsel, selv om hans kørekort var inddraget på grund af en verserende spritsag. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Manden blev i november 2009 standset rutinemæssigt af politiet, da han kørte for eget firma. Da politiet undersøgte hans kørebog, viste det sig, at han havde kørt over 70 erhvervsture i en periode, hvor hans kørekort var administrativt inddraget på grund af en spritsag, som verserede.

Retten lagde til grund for strafudmålingen, at han systematisk og gentagne gange havde overtrådt færdselsloven, hvorfor bødestraf ikke slog til.

– Jeg håber, at dommen vil få andre bilister til at tænke sig om en ekstra gang, før de vælger at overtræde færdselsloven, siger anklager Michael Winther.

Dommen faldt torsdag den 19. maj ved Glostrup Ret. Manden ankede på stedet til frifindelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.