25. april 2024

Slagelse: Et kvikt vidne var onsdag formiddag årsag til, at politiet kunne anholde to indbrudstyve.

Et vidne anmeldte onsdag formiddag til politiet, at han netop havde set en mand komme løbende ad Ingemannsvej i Slagelse med en stor genstand i favnen, og at han efterfølgende sprang ind i en ventende bil.

Bilen blev otte minutter senere standset på Bildsøvej, og det viste sig, at der var tale en PH-lampe af typen Koglen, som lå i bagagerummet, og lampen stammede fra et indbrud, der netop var begået i et hus på Ingemannsvej.

De to mænd i bilen blev anholdt. Der var tale om en 48-årig mand fra Vanløse og en 29-årig mand fra Slagelse, og de blev begge sigtet for indbrud.

De blev løsladt efter afhøring på politistationen i Slagelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.