20. april 2024

Forbrugerombudsmanden kritiserer Sparekassen Sjælland for at have byttet hævekort ud med betalingskort uden kundernes tilladelse. Arkiv foto: Rolf Larsen.

Forbrugerombudsmanden kritiserer Sparekassen Sjælland for at have byttet hævekort ud med betalingskort uden kundernes tilladelse. Arkiv foto: Rolf Larsen.

Holbæk: Sparekassen Sjælland får en indskærpelse fra Forbruger-ombudsmanden fordi man, uden kundernes samtykke, havde udskiftet kundernes hævekort til betalingskort.Det skriver Holbaekonline.dk.

Kritikken kommer efter, at Sparekassen Sjælland i slutningen af 2010 valgte at udskifte over 500 eksisterende kunders hævekort med et internationalt betalingskort. Sparekassen indhentede ikke kundens samtykke til den nye aftale, men udsendte alene et informationsbrev samt et følgebrev og kortbestemmelser i forbindelse med selve udsendelsen af det nye kort.

Det nye kort kostede 175 kr. om året, og var et såkaldt MasterCard Debit kort, der bl.a. kan anvendes som internationalt betalingskort og som almindeligt betalingskort i butikker og på internettet. Kunderne havde tidligere haft et almindeligt hævekort, som kun kunne bruges til at hæve kontanter med, og derfor var der tale om en helt ny korttype med et andet anvendelsesområde.

Efter betalingstjenestelovens § 60, stk. 2, må betalingsinstrumenter ikke fremsendes uopfordret, bortset fra når der er tale om udskiftning af et betalingsinstrument, som allerede er udleveret til en betaler.

Når der er tale om en udskiftning til en helt anden korttype, kræver det indgåelse af en helt ny aftale, som skal accepteres af brugeren, inden det nye kort kan udleveres.

Kritikken blev efterfulgt af en indskærpelse, hvor det blev præciseret, at sparekassen i fremtiden ikke uopfordret må udsende andre kort, end det kunden oprindeligt har, og at sparekassen fremover skal indhente en forudgående accept, når der er tale om indgåelse af nye aftaler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.