24. april 2024

Korsør: Politiet fik ved halvet-tiden natten til søndag klokken en anmeldelse fra et vidne om, at en eller flere personer gik rundt og rodede ved flere biler, der holdt parkeret på Havnearkaderne i Korsør.

Mens politiet var på vej til stedet, forlod en person stedet i en hvid bil. Imidlertid lykkedes det kort efter betjentene at finde frem til den hvide bil, som var blevet efterladt på Gunvorsvej.

En politihund sniffede sig frem til føreren – en 26-årig mand fra Slagelse, som blev anholdt.

Det viste sig, at to af de biler, som den 26-årige havde rodet med på parkeringspladsen på Havnearkaderne, var stjålet. Derfor blev han sigtet for brugstyveri. Samtidig var han i besiddelse af en tegnebog, som tilhørte ejeren af den ene bil. Og derfor kunne han tilføje endnu en sigtelse for tyveri fra personbil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.