26. april 2024

København: Fire unge, som i nat blev anholdt under et forsøg på at sætte ild til politiskolen i Brøndbyøster er blevet varetægtsfængslet.

De fire personer, som er i alderen 19 til 23 år, blev klokken 01.45 i nat anholdt af Politiets Efterretnignstjeneste (PET), som mistænker dem for politisk motiverede ildspåsættelser.

Ifølge PET har de pågældende personer tilknytning til det venstreekstremistiske miljø. De blev anholdt ved Politiskolen i Brøndbyøster under et forsøg på ildspåsættelse. Der blev ved anholdelsen bl.a. beslaglagt dunke med benzin samt nødblus.

– Anholdelserne er gennemført efter længere tids efterforskning, og de anholdte er mistænkt for at stå bag flere politisk motiverede ildspåsættelser. Sagen er efter PET’s opfattelse udtryk for, at der i ekstremistiske miljøer er personer, som er parat til at tage meget voldsomme metoder i brug, siger chefen for PET, Jakob Scharf.

Tirsdag morgen blev der gennemført ransagninger på en række adresser med tilknytning til de anholdte, herunder ”Rejsestalden” på Christiania , som de anholdte ifølge politiet, bl.a. har brugt i forbindelse med forberedelsen af ildspåsættelserne, oplyser PET.

Udover de fire som blev anholdt i nat, anholdte politiet desuden en 21-årig kvinde, som er kæreste til en af de anholdte mænd.

Sagen efterforsket af en fælles efterforskningsgruppe fra Københavns Vestegns Politi, Nordsjællands Politi og Københavns Politi i samarbejde med PET.

De fire anholdte blev tirsdag eftermiddag fremstillet i grundlvosforhør i Københavns Byret bag lukkede døre.

De er sigtet for forsøg på brandstiftelse den 14. januar 2011 mod Nordea, Strandgade på Christianshavn. Her blev der fundet en fakkel og fire dunke med benzin. Desuden er de sigtet for nattens forsøg på brandstiftelse mod Politiskolen i Brøndbyøster. Her blev der beslaglagt fire dunke med benzin samt fire nødblus.

De fire blev alle varetægtsfængslet i 27 dage. Den 21-årige kvinde er blevet løsladt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.