25. april 2024

Det sker: I aften åbner det danske heavy rock band Pretty Maids for en ny sæson med Fredagsrock på Plænen i Tivoli.

Pretty Maids blev dannet i af Ronnie Atkins og Ken Hammer i 1981 i Horsens og kan dermed fejre 30 års jubilæum i år.

Selvom det måske havde sin storhedstid i 80’erne, så spiller bandet stadig koncerter især i Skandinavien, Japan og Tyskland.

Gennem årene har gruppen varmet op for navne som Black Sabath, Whitesnake, Deep Purple og Alice Cooper. Pretty Maids udgav sidste år deres 11. studiealbum ‘Pandemonium’, der af flere anmeldere er blevet beskrevet som gruppens store comeback.

Pretty Maids bliver i dag betragtet som pionerne i dansk heavyrock og har gennem tiderne solgt flere hundredetusinde albums i Europa og Japan. Med 30 år på bagen er der ikke meget, der tyder på, at der gror mos på en ægte, dansk rullesten.

Ny basist
Når Pretty Maids indtager scenen i aften har de en helt ny basist med. Ifølge en officiel meddelelse fra bandet blev man enige med basisten Hal Patino om at gå hver sin vej på grund af samarbejdsvanskeligheder. I stedet vil Rene Shade debutere som bassist i Pretty Maids.

Mød Pretty Maids efter koncerten
Har man ikke fået nok Pretty Maids kan man efter koncerten møde bandet på Hard Rock Café, som ligger ved siden af Tivoli på Vesterbrogade.

Her holder bandet et såkaldt “meet & greet” arrangement, hvor de vil give autografer til sine fans.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.