76-årig kom med sjofle bemærkninger til dreng i svømmehal




Slagelse: En 76-årig mand fra Ringsted blev tirsdag eftermiddag anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse.

Den 76-årige var i Slagelse Svømmehal på Antvorskov Alle, hvor han var kommet med sjofle bemærkninger og forslag over for en 14-årig dreng.

Den 14-årige henvendte sig til personalet, der klokken 15.41 tilkaldte politiet.

Den 76-årige blev taget med til afhøring på politistationen i Slagelse, hvor han blev løsladt igen klokken 20.40.

123456789

Skriv et svar