19. april 2024

Hele landet: Landets politikredse vil i løbet af de kommende måneder modtage op mod 1000 sager, der skal efterforskes med henblik på strafforfølgelse af eventuelle gerningsmænd.

De potentielle sager dækker et bredt spektrum fra indbrud til personfarlig kriminalitet. I første omgang skal fundne DNA-match sendes til bekræftelse og validering hos Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet. Derefter vil politikredsene modtage erklæringer om de validerede match med henblik på at vurdere, om der er basis for at åbne eller genoptage sagerne.

Der er tale om sager, der relaterer sig til spor indlæst i perioden 2006-2011. Sagerne er i løbet af de seneste uger blevet fundet ved match i politiets DNA-register i forbindelse med en særlig gennemgang og test af det fem år gamle system.

DNA-registret består af to dele – en spordel og en persondel. Et match opstår, når et DNA fra de to dele passer sammen.

I forbindelse med sagsbehandlingen har kriminalteknikerne afsløret en systemfejl, der har medført, at en række hits ikke er fremkommet umiddelbart, men er blevet overført automatisk til en logfil. Der er tale om sager, hvor DNA-profilen fra sporet er en blandingsprofil med DNA fra mere end én person. Det er disse potentielle sager, der nu skal undersøges og efterforskes nærmere. Systemfejlen har ingen betydning for kvaliteten af de sager/match, der har været i forbindelse med DNA-registret til dato.

Der er pr. marts 2011 samlet ca. 100.000 DNA-spor i de to dele af DNA-registret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.