Fjernsyn for 450.000 kroner stjålet fra lastbil




Karslunde: Klokken 08.01 i morges fik politiet anmeldelse om tyveri af 39 stk. store Sony tv’er.

De store 60” tv er stjålet fra en lastbil, der mellem søndag kl. 20.00 og mandag kl. 07.00 stod på Shelltanken ved Pælestykkerne, Karlslunde i Greve kommune. Politiet antager, at tyveriet er sket mellem kl. 20.00 og kl. 07.00 på rastepladsen.

Chaufføren overnattede på rastepladsen og har ikke hørt noget mistænkeligt i løbet af natten.

Da chaufføren kom til sit bestemmelsessted i Tåstrup, så opdagede han, at plomben var brudt til anhængeren, og han så, at de mange TV var stjålet. Hvert TV vejer 75 kg og fylder også en del med emballage. Værdien af de stjålne fjernsyn er ca. 450.000 kr.

Der er tale om 60 tommer Sony TV’er af model KDL60EX700.

Lokalpolitiet i Karlslunde hører meget gerne fra borgere, der har en ide om, hvor de mange TV befinder sig, eller som evt. er tilbudt at købe et stort TV for en meget lav pris. Politiet kan kontaktes på telefon 112.

123456789

Skriv et svar